Tegn er tegn på noget som vil tolkes

Jørgen Svenstrup:

Billedsprog. Tegn er tegn på noget.

Semiforlaget. 167 s.

Ind imellem støder man ind i en form for meddelelse, som er på en gang så enkel og så svimlende mangefacetteret, at man bliver lille bitte og ikke kan andet end at bøje sig benovet og ydmygt.

Det gør jeg hermed!

Billedkunstneren Jørgen Svenstrup, der gennem mange år har studeret både menneskehedens første sproglige udtryk såsom helleristninger m.m. og barnets billedsproglige udvikling præsenterer os nemlig her for den pointe, at det helt lille barn i sine første bestræbelser på at kommunikere billedligt ikke bare laver ubehjælpelige kruseduller, som de fleste af os vel forestiller os, men derimod over hele kloden uafhængigt af grænser og kulturer som udgangspunkt har samme billedsprog, dechiffrerbart i fem markante basale tegn, som er karakteristiske ved at være identiske med de basale tegn, som vi finder i vore ældste kulturer over hele kloden.

Det lille barn, som forsøger at meddele sig, benytter sig således af et universelt sprog, som også er blevet brugt af jordklodebeboere for tusindvis af år siden, tilhørende det Jung kalder vort kollektivt ubevidste, men som ikke bare rummer nogle arketypiske elementer vi kan støde ind i i deres positive eller negative aspekt i emotionelle oplevelser på astralplanet, men som rent faktisk rummer en viden om vor identitets kosmiske orientering.

Tegnene er cirklen - med en prik i centrum ---- stregen, korset, zigzagstregen (slangen) og fordelingstegnet. Og hvad er det så for viden, der forsøges formidlet?

Svenstrup forklarer hvorledes han læser betydningen i tegnene - nemlig via en intuitiv form for afkodning - og giver eksempler på, hvorledes små børn kan give store oplysninger om tryghedsperspektiver og det modsatte både hvad angår deres personlighed og kosmiske (sjælelige) identitet udfra disse tegn. Man kan således i høj grad se hvad barnet har med sig i sin sjæls rejsekuffert udfra disse streger, og dertil få indsigt i selve skabelsens perspektiv - og meningen med det hele så at sige, idet småbarnstegningen faktisk viser os, hvad det er, det guddommelige i menneskeheden ønsker, vi skal styre efter. Taget i betragtning at det lille barn, iflg. Martinus og anden esoterisk viden, jo har hovedbestanddelen af sin dagsbevidsthed i det vi kalder kosmisk natbevidsthed, er det faktisk en slags hellig kilde, hvorfra der øses kosmisk viden op i vor kalk, når den lille for 117´ende gang tegner cirkler med ansats til prik indeni, streger, kors, slanger og fordelingstegn.

Det er spændende at læse, hvorledes Svenstrup afkoder. Men for mig selv var det endnu mere spændende at tænke hans afkodning sammen med, hvorledes esoterikere gennem tiderne har tolket de selv samme tegn. Tager man nemlig den teosofiske grundbog, selve madame Blavatskys "Den hemmelige lære", frem og læser fra begyndelsen i den bog, der hedder "Universets tilblivelse", ja, så bliver vi bekendt med det ældgamle håndskrift, en samling palmeblade som har været underkastet en speciel ukendt proces, så de ikke kan skades af vand, ild eller luft -fra en forhistorisk periode - og som netop - af alle tænkelige tegn -på første side rummer en almindelig cirkel, dernæst en cirkel med et punkt i midten (den første differentiering i den evige, kønsløse og uendelige naturs periodiske manifestationer - eller belivelsen af det skabte eller det potentielle rum indenfor det abstrakte); derpå en diameter - en horisontal streg i cirklen - symboliserende en guddommelig, ubesmittet moder-natur indenfor den altomfattende, absolutte uendelighed; derpå en illustration, hvor den vandrette diameter krydses af en lodret, hvorved den bliver til verdenskorset, det kors vi alle gennem lidelse skal klynges op på, hvorved vor nedstigning i materien fuldbyrdes o.s.v. frem til den menneskelige individuation, hvor vi, som fordelingstegn, som Thorshammer, om end integreret i materie så dog også kan have en selvforståelse som et åndeligt - med altet samhørende - væsen og virke som et sådant, bestandigt medskabende, i vore omgivelser.

Normalt tænker man vel ikke på madame Blavatsky som en kvinde med specielt megen børnetække. Men dybest set har hun nok, indtil altså Svenstrup kom på banen, været det eneste menneske på jorden, som ret har kunnet kommunikere med sådan et sekstenmåneders barn med et farvekridt i hånden: "In carno (i kød), ja, og belivet, uhm, ud og opleve, umm, møde modstand og lærestreger, akja, overvinde dem, mja, og så ud og virke, så du kan lægge dig selv til Guds lyst, og så det kan tage til alt sammen til Guds ære, ja, lovet være du Guds barn, og du ved det hele. Tak for at du kom!"

Helt så enkelt er det selvfølgelig ikke, men vil man dybere i barnets og det esoteriske billesprog må man til bøgerne selv. De kan anbefales på det varmeste begge to. Og så skal det lige på falderebet da også nævnes, at mange af de korncirkler, som findes, samt gamle store esoteriske tegn i landskaber i inkaernes rige, ofte tolket som symboler knyttet til landingsbaner for intelligenser fra andre planetsystemer, inkluderer netop samme fem basale tegn som barnets og oldtidens.

Anmeldelser

Samtlige anmeldelser er skrevet af Lisa von Schmalensee Magnússon, en del af dem under navnet Lisa S. Burgess og publiceret i tidsskriftet Kosmologisk Information og Forum for Den ny verdens Impuls.