KOMMUNIKATIONSAKADEMIET - ET AKADEMI FOR TIDSSVARENDE ÅNDSVIDENSKAB
Andersen, Ørsted og Martinus
Danske åndsfyrster sammenlignes
Harry Rasmussen:
H.C. Andersen, H.C. Ørsted & Martinus
- et sammenlignende studie.
Kosmologisk Information, 1997, 175 s.
Det, der ligger Harry Rasmussen på sinde, er at vise, at både Andersen og Ørsted implicit kendte til det centrale i den kosmologi, som Martinus formulerede hundrede års tid senere, og at det i stor udstrækning er direkte tilgængeligt formuleret i Andersens og Ørsteds attenhundredetals forfatterskaber. Det er en vigtig pointe, som efterhånden en hel del har peget på gennem tiderne, men som vi stadigvæk ikke tager konskevensen af i vort uddannelsessystem.
Her sidder grundskolebørn og gymnasieungdommen stadig og beskæftiger sig med Andersens eventyr, som om der er tale om et rent poetisk univers, der sådan set kun skal korrespondere med vor fantasi; og Ørsted beskæftiger man i skolesammenhæng sig også udelukkende med som naturvidenskabsmand - slet ikke som naturfilosof. Jeg har såmænd til en foredragsrække, jeg holdt for nogle år siden om Martinus og Ørsted, oplevet en ældre ingeniør forlade salen i vrede, fordi han, som tidligere elev på Polyteknisk Læreanstalt, grundlagt af selve Ørsted (og som derfor burde vide bedst!), anså det for at være direkte i uoverensstemmelse med sandheden, at Ørsted skulle have påstået, at naturen var beåndet, hvilket han jo som bekendt gør i sit filosofiske hovedværk Ånden i naturen. (Og martinuskosmologi indgår slet ikke i pensum - sagt til orientering og i en parentes.) Som sådan er det på alle måder overmåde vigtigt, at bøger som denne skrives og udkommer.
Bogen er velstruktureret og overskuelig. Harry Rasmussen begynder med at definere tydningsplanerne i eventyrene og pointerer, hvorfor det er det fjerde tydningsplan, det universale eller kosmiske, som er for forsømt. Derpå går han overordnet ind på begreberne videnskab og religion og tro og viden samt gudsopfattelsen og synet på udødelighed. Der sluttes af med fine afsnit om retfærdighedsproblemet, hvori overbevisende litterære eksempler fremdrages på andersensk karma- og reinkarnationsteori. Eventyr, som vel ikke så hyppigt læses, såsom f.eks. På den yderste dag (der bekræfter Martinus teori om skytsengle og situationen i dødsstunden og lige efter) og En historie fra klitterne bringes i et frugtbart perspektiv til samtaler med f.eks. Oehlenschläger, således at der ikke hersker tvivl om, at Andersen her via digtning giver sit syn på netop hvorvidt en skæbne kan være tilfældig eller udslag af en form for højere orden. Andersen bekendte sig jo netop til den tanke, at der findes orden i altet, at det altså er kosmos og ikke kaos, som vi fundamentalt er underordnet; og Harry Rasmussen får gjort smukt op med myten om den lidt naive Andersen, der havde sin barnetro i behold og får i stedet vist et uskyldigt modent væsen, som efter dyb eftertænksomhed indser, at der ikke er andet at gøre end at holde fast i sjælens tillid til at alt er såre godt, da logikken ellers ganske enkelt rabler.
Dette illustreres ikke mindst via det både følelsesmæssige og åndelige venskab med Ørsted, for det er tydeligt, at de mange dybe samtaler med Ørsted om netop reinkarnation og karma har spillet en stor rolle for Andersen. Dog må man desværre sige, at netop Ørsteds syn på de kosmiske love er svagest funderet i bogen, og mærkeligt nok, for der er nok af stof om det i Ånden i naturen, som Rasmussen bruger som kilde. F.eks. skriver Rasmussen, at det er svært at finde klare udtalelser fra Ørsted angående den tanke, at vi kan skifte eksistensplaner og indgå i nye klodeforhold. Man kan blot læse f.eks. s. 140 i Ånden i naturen, hvor han skriver at han anser den bestandigt pågående opdragelsesproces, som vi befinder os i, for at komme til at udvikle os i så høj grad, at vi, efter at have fattet det essentielle i kristendommen, nemlig kravet om i os at udvikle en levende gudsbevidsthed, så vil fuldende vor bane her og andetsteds komme til at nå større højder. Og med "andetsteds" tænker han på andre kloder, hvor vi af langt tyndere materie end hos os, netop pga.. vor ringere tyngde, vil "(... være skikkede til at modtage langt hurtigere, langt finere, langt mere klare Indtryk end paa vor ...)". Klarere kan det vel netop ikke siges, at han, som Martinus, anser det rigtige menneskerige for at være langt mere æterisk end vort - og langt mere intelligent. Det at kunne modtage hurtigere og finere indtryk hænger jo umiddelbart sammen med at leve i mindre tyngdeenergi, som man netop kun kan henhold til de kosmiske love. Han skriver da også, at der er væsener, som har levet på vor klode, som nu er færdige her og oplever en højere form for liv på andre kloder.
Bogen kan med stor fordel inddrages i et efteruddannelseskursus for dansk- såvel som filosofilærere, der hermed vil kunne bringe en højaktuel levendegørelse af store spørgsmål ind i undervisningen - og det uden på noget tidspunkt at berøre det mystiske eller pinlige. For vi er jo blot i det centrale af tænkningen hos tre af Danmarks berømteste mænd.
Anmeldelser
Andersen, Ørsted og Martinus
Danske åndsfyrster sammenlignes
Harry Rasmussen:
H.C. Andersen, H.C. Ørsted & Martinus
- et sammenlignende studie.
Kosmologisk Information, 1997, 175 s.
Det, der ligger Harry Rasmussen på sinde, er at vise, at både Andersen og Ørsted implicit kendte til det centrale i den kosmologi, som Martinus formulerede hundrede års tid senere, og at det i stor udstrækning er direkte tilgængeligt formuleret i Andersens og Ørsteds attenhundredetals forfatterskaber. Det er en vigtig pointe, som efterhånden en hel del har peget på gennem tiderne, men som vi stadigvæk ikke tager konskevensen af i vort uddannelsessystem.
Her sidder grundskolebørn og gymnasieungdommen stadig og beskæftiger sig med Andersens eventyr, som om der er tale om et rent poetisk univers, der sådan set kun skal korrespondere med vor fantasi; og Ørsted beskæftiger man i skolesammenhæng sig også udelukkende med som naturvidenskabsmand - slet ikke som naturfilosof. Jeg har såmænd til en foredragsrække, jeg holdt for nogle år siden om Martinus og Ørsted, oplevet en ældre ingeniør forlade salen i vrede, fordi han, som tidligere elev på Polyteknisk Læreanstalt, grundlagt af selve Ørsted (og som derfor burde vide bedst!), anså det for at være direkte i uoverensstemmelse med sandheden, at Ørsted skulle have påstået, at naturen var beåndet, hvilket han jo som bekendt gør i sit filosofiske hovedværk Ånden i naturen. (Og martinuskosmologi indgår slet ikke i pensum - sagt til orientering og i en parentes.) Som sådan er det på alle måder overmåde vigtigt, at bøger som denne skrives og udkommer.
Bogen er velstruktureret og overskuelig. Harry Rasmussen begynder med at definere tydningsplanerne i eventyrene og pointerer, hvorfor det er det fjerde tydningsplan, det universale eller kosmiske, som er for forsømt. Derpå går han overordnet ind på begreberne videnskab og religion og tro og viden samt gudsopfattelsen og synet på udødelighed. Der sluttes af med fine afsnit om retfærdighedsproblemet, hvori overbevisende litterære eksempler fremdrages på andersensk karma- og reinkarnationsteori. Eventyr, som vel ikke så hyppigt læses, såsom f.eks. På den yderste dag (der bekræfter Martinus teori om skytsengle og situationen i dødsstunden og lige efter) og En historie fra klitterne bringes i et frugtbart perspektiv til samtaler med f.eks. Oehlenschläger, således at der ikke hersker tvivl om, at Andersen her via digtning giver sit syn på netop hvorvidt en skæbne kan være tilfældig eller udslag af en form for højere orden. Andersen bekendte sig jo netop til den tanke, at der findes orden i altet, at det altså er kosmos og ikke kaos, som vi fundamentalt er underordnet; og Harry Rasmussen får gjort smukt op med myten om den lidt naive Andersen, der havde sin barnetro i behold og får i stedet vist et uskyldigt modent væsen, som efter dyb eftertænksomhed indser, at der ikke er andet at gøre end at holde fast i sjælens tillid til at alt er såre godt, da logikken ellers ganske enkelt rabler.
Dette illustreres ikke mindst via det både følelsesmæssige og åndelige venskab med Ørsted, for det er tydeligt, at de mange dybe samtaler med Ørsted om netop reinkarnation og karma har spillet en stor rolle for Andersen. Dog må man desværre sige, at netop Ørsteds syn på de kosmiske love er svagest funderet i bogen, og mærkeligt nok, for der er nok af stof om det i Ånden i naturen, som Rasmussen bruger som kilde. F.eks. skriver Rasmussen, at det er svært at finde klare udtalelser fra Ørsted angående den tanke, at vi kan skifte eksistensplaner og indgå i nye klodeforhold. Man kan blot læse f.eks. s. 140 i Ånden i naturen, hvor han skriver at han anser den bestandigt pågående opdragelsesproces, som vi befinder os i, for at komme til at udvikle os i så høj grad, at vi, efter at have fattet det essentielle i kristendommen, nemlig kravet om i os at udvikle en levende gudsbevidsthed, så vil fuldende vor bane her og andetsteds komme til at nå større højder. Og med "andetsteds" tænker han på andre kloder, hvor vi af langt tyndere materie end hos os, netop pga.. vor ringere tyngde, vil "(... være skikkede til at modtage langt hurtigere, langt finere, langt mere klare Indtryk end paa vor ...)". Klarere kan det vel netop ikke siges, at han, som Martinus, anser det rigtige menneskerige for at være langt mere æterisk end vort - og langt mere intelligent. Det at kunne modtage hurtigere og finere indtryk hænger jo umiddelbart sammen med at leve i mindre tyngdeenergi, som man netop kun kan henhold til de kosmiske love. Han skriver da også, at der er væsener, som har levet på vor klode, som nu er færdige her og oplever en højere form for liv på andre kloder.
Bogen kan med stor fordel inddrages i et efteruddannelseskursus for dansk- såvel som filosofilærere, der hermed vil kunne bringe en højaktuel levendegørelse af store spørgsmål ind i undervisningen - og det uden på noget tidspunkt at berøre det mystiske eller pinlige. For vi er jo blot i det centrale af tænkningen hos tre af Danmarks berømteste mænd.
Samtlige anmeldelser er skrevet af Lisa von Schmalensee Magnússon, en del af dem under navnet Lisa S. Burgess og publiceret i tidsskriftet Kosmologisk Information og Forum for Den ny verdens Impuls.