Det uomgængelige

KOMMUNIKATIONSAKADEMIET - ET AKADEMI FOR TIDSSVARENDE  ÅNDSVIDENSKAB




 


 













 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 



 


 


 


 


 


 


 


 


 


 



 

Det uomgængelige

 


Kai Sørlander: Det uomgængelige - Filosofiske deduktioner


Med forord af Georg Henrik von Wright.


Munksgaards forlag, Rosinante, 168 s.


 


Kai Sørlander (f. 1944) har studeret filosofi ved Københavns Universitet og skrevet guldmedaljeafhandling om Wittgenstein såvel som offentliggjort artikler i filosofiske tidsskrifter i Norge, Sverige og England. Men kendt er han ikke. I sit forord skriver den berømte finske filosof von Wright imidlertid, at Det Uomgængelige har forudsætninger for engang at blive betragtet som en klassiker i dansk filosofi i dette århundrede. Og en sådan bemærkning påkalder sig jo en vis interesse, i det det ligesom antydes, at manden må være forud for sin tid. Så lad os kigge på, hvad det Uomgængelige - det man ikke kan komme udenom - så er for noget.


Sørlander tager sit udgangspunkt præcis der, hvor Kant slap. Han går tilbage til grænsetiden, hvor det, der skulle være filosofi, blev sproganalyse og videnskabslogik, og stiller sig opgaven at afdække reglerne for, hvorledes en mulig verden nødvendigt må være. Tilgangen til løsning af opgaven er den materialistiske videnskab, men Sørlander formår at trænge så dybt ind i den, at han når videre end de fleste, og rent faktisk når derhen, hvor han afdækker niveauer i den fysiske opbygning af "levevæsner", som når ud over det rent fysiske. Han konkluderer således i kapitlet om betingelser for liv, at et levevæsen kun kan være formålsrettet i relation til opretholdelsen af dets eget liv, såfremt det er opbygget af enheder, som - ud over fysisk at være dele af det - også har en indre relation til helheden. Dette ser han som en minimumsbetingelse for, at levevæsnets organer kan være determineret til deres funktion i opretholdelse af helheden.. Og hermed ser det ud til, at materialistisk funderet avantgardetænkning (om nu det ikke er et alt for stort ord at bruge om Sørlanders) rent faktisk er nået frem til et erkendelsesniveau, som burde kunne gå i dialog med Martinus kosmologiens symbol nr. 7, Livsenhedsprincippet.


 

Lisa von Schmalensee, mag. art i litteratur, er ansvarlig for undervisningen i den belivende kommunikation.

Anmeldelser

Samtlige anmeldelser er skrevet af  Lisa von Schmalensee Magnússon, en del af dem under navnet Lisa S. Burgess og publiceret i tidsskriftet Kosmologisk Information og Forum for Den ny verdens Impuls.



Det uomgængelige


Kai Sørlander: Det uomgængelige - Filosofiske deduktioner

Med forord af Georg Henrik von Wright.

Munksgaards forlag, Rosinante, 168 s.

 

Kai Sørlander (f. 1944) har studeret filosofi ved Københavns Universitet og skrevet guldmedaljeafhandling om Wittgenstein såvel som offentliggjort artikler i filosofiske tidsskrifter i Norge, Sverige og England. Men kendt er han ikke. I sit forord skriver den berømte finske filosof von Wright imidlertid, at Det Uomgængelige har forudsætninger for engang at blive betragtet som en klassiker i dansk filosofi i dette århundrede. Og en sådan bemærkning påkalder sig jo en vis interesse, i det det ligesom antydes, at manden må være forud for sin tid. Så lad os kigge på, hvad det Uomgængelige - det man ikke kan komme udenom - så er for noget.

Sørlander tager sit udgangspunkt præcis der, hvor Kant slap. Han går tilbage til grænsetiden, hvor det, der skulle være filosofi, blev sproganalyse og videnskabslogik, og stiller sig opgaven at afdække reglerne for, hvorledes en mulig verden nødvendigt må være. Tilgangen til løsning af opgaven er den materialistiske videnskab, men Sørlander formår at trænge så dybt ind i den, at han når videre end de fleste, og rent faktisk når derhen, hvor han afdækker niveauer i den fysiske opbygning af "levevæsner", som når ud over det rent fysiske. Han konkluderer således i kapitlet om betingelser for liv, at et levevæsen kun kan være formålsrettet i relation til opretholdelsen af dets eget liv, såfremt det er opbygget af enheder, som - ud over fysisk at være dele af det - også har en indre relation til helheden. Dette ser han som en minimumsbetingelse for, at levevæsnets organer kan være determineret til deres funktion i opretholdelse af helheden.. Og hermed ser det ud til, at materialistisk funderet avantgardetænkning (om nu det ikke er et alt for stort ord at bruge om Sørlanders) rent faktisk er nået frem til et erkendelsesniveau, som burde kunne gå i dialog med Martinus kosmologiens symbol nr. 7, Livsenhedsprincippet.